Finland
Finland har gode uddannelsesmuligheder for udenlandske studerende. Mange kurser foregår på svensk, engelsk, tysk eller fransk, og der findes flere forskellige støtteordninger.
Færøerne
Fródskaparsetur Føroya er Færøernes universitet. Her kan du søge ind med en dansk gymnasial uddannelse. Der findes også to navigationsskoler, hvor du blandt andet kan tage en skibsføreruddannelse. Går du på en erhvervsuddannelse, kan du komme i praktik på Færøerne.
Grønland
På den maritime skole i Paamiut kan du tage en erhvervsuddannelse inden for søfart, fiskeri og navigation. Du kan også uddanne dig til fåreholder på fåreholderskolen i Upernaviarsuk. På Grønlands universitet Ilisimatusarfik kan du tage en videregående uddannelse.
Island
Island har mange udenlandske studerende, og en del universiteter har kurser på engelsk. Med en dansk gymnasial eksamen kan du søge ind på de videregående uddannelser i Island på lige fod med islændinge.
Norge
Du kan tage hele eller en del af din uddannelse i Norge. De nordiske lande har indgået en aftale, som sikrer fri bevægelighed, så du nemt kan komme i praktik eller søge arbejde i Norge.
Sverige
Sverige ligger ikke mange kilometer fra Danmark, men byder alligevel på helt andre oplevelser og muligheder for job og uddannelse. Du kan både tage din ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse i Sverige.