Lise Østergaard Krog læser til bioanalytiker i Odense, på University College Lillebælt (UCL), og har været i Vietnam i tre måneder. Lise var i praktik på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på børnehospitalet Nr.1. i Ho Chi Minh City, som er Vietnams største by.

Udveksling i Ho Chi Minh City

Hvad var det sværeste før dit ophold?:

Vi var to studerende, der tog af sted sammen og dermed to til at forberede formaliteter. Trods dette tog korrekt ansøgning om visum og eventuelle arbejdstilladelser, i forbindelse med klinisk laboratoriearbejde i Vietnam, en del tid samt adskillige mailkorrespondancer frem og tilbage.
Da praktikstedet er uden for EU, og arbejdet primært bestod i at indgå i afdelingens almindelige analysearbejde af bakterier og vira (og ikke et decideret forsknings- eller udviklingsprojekt el.lign.), var det svært at blive indstillet til legater. Derfor rettede jeg ansøgninger især til private virksomheder om sponsorat, dog uden held.

At forberede sig målrettet fagligt var svært pga. et minimalt kendskab til arbejdspladsen og opgaverne på forhånd. Samtidig kendte jeg ikke afdelingens forventninger til mig, som studerende fra helt anden kultur. Min personlige forberedelse byggede primært på erfaringer fra tidligere udlandsophold og rejser, men det var svært at danne konkrete forestillinger om mødet med et fremmed samfund, mennesker, kultur, arbejdsforhold, storbyliv, klima m.m.

Hvad var det sværeste under dit ophold?:

Der var sket misforståelse i kommunikationen mellem UCL og børnehospitalet, så vi blev nød til at starte praktikken senere end forventet. Det var generende, at skulle reorganisere forløbet undervejs, så vores ferie måtte afvikles først i perioden, hvorefter vi arbejdede og studerede helt frem til hjemrejsedagen.

På laboratoriet var det svært at udføre tilstrækkelig mængde praktisk arbejde, da der var relativt få prøver og opgaver i forhold til antallet af fastansatte, samt et stort antal studerende der alle gerne ville arbejde. Pga. en del ventetid var det derfor svært at opretholde effektivitet og tempo i arbejdsgangen.
På trods af gensidigt brug af engelsk, tegnsprog og tegninger mellem os og kollegerne, var det til tider svært at opnå optimalt fagligt udbytte af arbejdsprocessen pga. sproglig barriere. Det kunne være svært at afstemme forventninger med og anvende dansk teoretisk og klinisk vejleder undervejs og under den afsluttende rapportskrivning. Personligt var det især svært at kommunikere med personalet i det offentlige system og at føle sig integreret i den vietnamesiske kultur, idet vi skilte os ud på bl.a. udseendet og kulturel adfærd.

Hvad var det sværeste efter dit ophold?:

Det virkede hektisk, at skulle evaluere hele forløbet og eksamen efter hjemkomst, samtidig med at skulle forberede sig til ny praktikperiode på en ny afdeling på Odense Universitetshospital. Det var svært at komme hjem, og skulle vende sig til et højere arbejdstempo og større arbejdsbelastning.

Hvad var den største oplevelse?:

Den store gæstfrihed, hjælpsomhed og interesse vi mødte fra personalets og øvrige vietnameseres side, gjorde det største indtryk på mig, så jeg følte mig velkommen og tryg. Det var meget betydningsfuldt at skabe gode kontakter og personlige relationer med det vietnamesiske folk. Især var det specielt at blive inviteret med til sociale arrangementer og private fester hos de vietnamesiske kolleger. Sådanne enestående oplevelser får jeg typisk gennem studie eller samarbejde med lokalbefolkningen over en længere periode.

Derudover fik jeg masser af spændende indtryk fra bl.a. byliv med gadehandel og vores færdsel i trafikken med motorcykler, taxaer og folk i alle retninger.

Hvad var de største udfordringer?:

Det var en udfordring at leve så tæt sammen med min medstuderende/veninde, og skabe en hverdag hvor vi brugte næsten al tiden koncentreret sammen. Idet vores udgangspunkter og interesser var forskellige, kunne det ind imellem være svært at løsrive sig fra informationer om og kontakt til Danmark.

For mig var det udfordrende og meget lærerigt at møde anderledes mennesker, få positive oplevelser samt at skulle håndtere uheldige episoder i en fremmed kultur.

Det var specielt at skulle opstille sig fra kold, dansk januar måned til massiv varme med stigende temperatur fra 23-35 °C.

Ville du gøre noget anderledes?:

Jeg ville sikre mig dokumentation fra praktikstedet inden afrejse, om at jeg er registreret og godkendt til at arbejde i den aktuelle periode. Jeg ville bruge mere tid på at målrette min faglige forberedelse til det arbejde, jeg skal udføre.

Inden afrejse ville jeg sætte mig grundigere ind i hvilket samfund og kultur, jeg ville møde, for at bruge tiden bedre. Samtidig ville jeg have afklaret egne mål og idéer om, hvad jeg kunne tænke mig at opleve, og hvordan dette skulle gøres, for at få det bedste ud af opholdet.
Skal jeg rejse med flere, vil jeg lægge stor vægt på at vi afstemmer personlige standpunkter, interesser og forventninger til os selv, hinanden og opholdet, inden vi tager af sted, for at alle for den bedst mulige oplevelse.

Hvad har du fået ud af opholdet?

Ved at stifte bekendtskab med bioanalytikerens arbejdsopgaver på en mikrobiologisk afdeling på et vietnamesisk hospital, kan jeg derigennem se nye perspektiver og muligheder indenfor mit fag. Jeg har fået god kontakt med personalet og blevet inddraget i deres tætte fællesskab, som har bidraget med mange sjove og unikke oplevelser. Jeg har lært meget om at kommunikere med folk fra en totalt anderledes kultur. Ved at tage på ture i landet har jeg opnået større forståelse for kulturelle forskelligheder og sammenhænge. Jeg har fået sat min egen indstilling i perspektiv ved at rejse sammen med en medstuderende/veninde. Jeg har flyttet personlige grænser gennem mødet med lokalbefolkningen og rejsende f.eks. ved at smage mad, jeg ellers aldrig kunne drømme om at smage. Opholdet har bekræftet mig i, hvor vigtigt det er for mig og mit liv at komme ud og rejse og opleve verden.