Tanja Nikoline Ankerstjerne læser brasilianske studier på Aarhus Universitet. Hun tog til Recife i Brasilien som udvekslingsstudent for at studere i februar 2014 på sit 4. semester.

”Du kan lære det praktiske og det boglige i en skole, men hvordan byen er, hvordan folk de lever, det kan du ikke læse dig frem til”.

Tanja havde inden afrejse fundet et program, som hedder ITT, som hun går på netop nu, hvor det var muligt at læse yderligere to semestre i Brasilien. Tanja siger selv, at hun endnu ikke ved, om hun fortsætter på sit 3. semester grundet nogle administrative forhindringer.

Hvorfor tog du af sted?

Det, at have muligheden for at bosætte sig her i, forhåbentlig, 1 1/2 år via studierne, er en unik chance for at opleve et andet land. Jeg synes, at det er en oplagt chance for at komme helt tæt på det studie, jeg har valgt, og jeg mener faktisk, at det burde være obligatorisk. De 6 måneder, som det normale udvekslingsophold foreskriver, er efter min mening slet ikke nok.

Hvis jeg skal have bare en snert af forståelse for denne meget komplekse kultur, så skal jeg være i Brasilien – lære portugisisk, gå på deres universitet, leve i deres samfund og finde en balance her.

Det er rigtig hårdt. Også fordi jeg samtidig har skullet slås med universitetets regler og misinformationer undervejs i forløbet. Der har også været mange problemer bl.a. med mit visum, men jeg er fast besluttet på at blive her til sommeren 2015. Det er meget vigtigt for mig. Jeg ville slet ikke lære det samme på universitetet i Danmark. Det er først inden for de sidste to måneder, at jeg er blevet bedre til at kommunikere. Det er nu, det først bliver rigtig interessant. Et nyt liv kan ikke oprettes på 6 måneder. Især ikke da jeg ikke kunne sige noget på portugisisk, da jeg ankom.
Jeg bor i centrum, de kalder det for den moderne favela. Det er interessant, at som tiden går, bliver jeg mere og mere en del af gadebilledet. Det er jo de samme mennesker, som er nede på gaden, som der hvor jeg bor. Og med tiden får jeg større og større kendskab til folks historier. Men det kræver tid at lære landet og menneskene at kende. Derfor må og skal jeg blive her længst muligt. Det er min motivation.

 

Hvad var det sværeste før, under og efter opholdet?

Min situation var således, at jeg valgte at tage af sted til Brasilien med tanke på at være der halvandet år. Det sværeste var beslutningen om dette, da det ville betyde, at jeg skulle fravælge kollektivet, som jeg boede i, mit job og forlade mine gode venner til fordel for et ukendt eventur.

Den første store udfordring under mit ophold var sprogbarrieren, og dette gjorde mig utrolig sårbar. Det er svært at være selvstændig og pludselig havne i en position, hvor jeg, i en lang periode, følte mig som en marionet dukke og afhængig af andre.

Den største udfordring er at skabe et helt nyt liv fra bunden. Jeg har været i Brasilien i snart ni måneder nu, og jeg har forhåbentligt mulighed for at blive ni måneder mere. Det er så vigtigt, for mig, at kunne blive længst muligt. Jeg har nu lært sproget, og jeg kan derfor bedre kommunikere. Jeg kan udtrykke mine egne behov, og jeg bliver bedre til at aflæse brasilianernes kropssprog og forstå de små hentydninger. Min selvstændighed vokser i takt med mine opgaver, oplevelser og interaktioner, og jeg får større kendskab til det samfund, jeg bor i. Jo længere tid jeg er i Brasilien, jo bedre bliver jeg til at navigere men samtidig også til at give slip. Der sker en del ting, jeg ikke har indflydelse på, men jeg kan vælge, hvorledes jeg vil forholde mig til det.

 

Hvad var den største oplevelse?

Udover at blive overvældet af den energi som mange brasilianerne besidder, er min største oplevelse her hele min egen personlige proces. Jeg har fået øjnene op for mine kvaliteter og de værdier, der er vigtige for mig, og jeg har genopdaget mig selv på ny, hvilket er livsbekræftende. Jeg føler at livet river i mig, og jeg ønsker at få det hele med.

 

Ville du gøre noget anderledes?

Med den viden jeg har nu, kunne jeg selvfølgelig godt have givet mig selv et par ekstra råd med på vejen. Men sådan er det altid. Så nej, jeg synes, at alle mine oplevelser, gode som dårlige, har bidraget til den viden, jeg har nu. Jeg har aldrig følt mig så stærk, og, med det jeg ved nu, kan jeg bedre bygge bro til andre.

 

Hvad har du fået ud af opholdet?

Oplevelsen, mit udvekslingsophold, er kommet på det helt rigtige tidspunkt i mit liv. Jeg har fået rystet mit skelet, pumpet gang i mit hjerte og slået øjnene op. Jeg er blevet bedre til at lytte til mig selv, være bevidst om mine omgivelser, og jeg har lært, at jeg selv bestemmer, hvad jeg skal gøre eller ikke skal gøre. Min frihed til at vælge mit liv betyder alt for mig.