Hvordan håndterer du bedst de udfordringer, du møder, når du skal studere eller være i praktik i udlandet?

Når du skal studere i udlandet, bliver du uvægerligt stillet over for en række udfordringer. Det er en del af oplevelsen og en stor del af udbyttet ved et udlandsophold, at du selv lærer at tackle de udfordringer, der viser sig undervejs, hvad end det drejer sig om ansøgninger, SU i udlandet, legater til studerende, eller familie og venner du for en stund må rejse fra.

At vælge at tage på et studie- eller praktikophold i udlandet kræver overvejelser og forberedelse. Mange oplever udfordringer før, under og efter deres udlandsophold. Personlige, faglige, sproglige, økonomiske eller kulturelle udfordringer er alle en naturlig del af at studere eller være i udlandet. Det kan være et omfattende arbejde at finde det helt rette praktik- eller studiested, men det er også en medrivende process, der ofte vil byde på nye idéer og andre muligheder end dem, man har forestillet sig fra start. Hør bl.a. hvordan Rasmus og Alexander taklede det i videoen ovenfor.

Et udlandsophold kræver også økonomisk planlægning, men der er gode muligheder for at få SU i udlandet. Legater kan også forsøde et ophold og være med til at afhjælpe de økonomiske bekymringer. Det kræver tid at finde og søge legater til udlandsophold, men der findes et væld af fonde og legater til studerende og ofte er tiden godt givet ud. Det kan være lidt et kick at modtage sit første legat, og det kan være uhyre tilfredsstillende selv at klare de problemer, der opstår undervejs som studerende i udlandet.

I denne video fokuserer vi på, hvordan man som studerende møder nogen af de udfordringer, der kan være ved at tage til udlandet.

Vi har spurgt de seks studerende, hvordan de har håndteret de udfordringer, de har mødt undervejs, og om opholdet har været det hele værd på trods af udfordringerne. Vi kan allerede her afsløre, at de ikke er vendt skuffede hjem.

Se de studerendes svar og refleksioner i videoen Udfordringer ovenfor.

Vil du gerne vide mere om, hvordan du takler udfordringer som studerende i udlandet? Følg os på Facebook, og få tips om legater, bolig, det sociale og meget mere!

Værd at vide

Hvad gør du, når du ikke kan finde et praktiksted?

Afliv en myte...

Bonusinfo