Med baggrund i 9 års skolegang har du mulighed for at tage en erhvervsuddannelse i Irland:
- Leaving Certificate Vocational Programme, LCVP, 2-3 år. Længden afhænger af, om du også gennemfører det første, valgfrie år, “transition year”, hvor du ud over at blive forberedt til videre studier også arbejder med din sociale og personlige udvikling. Der indgår erhvervsrettede fag foruden praktik i LCVP. Du gennemfører normalt 5-7 fag, bl.a. irsk, engelsk, kommunikation og to erhvervs-/handelsfag. LCVP giver adgang til videregående uddannelse i Irland.
- Leaving Certificate Applied Programme, LCA, 2 år. Uddannelsen målrettes den enkeltes behov og kan have fokus på almene fag eller på erhvervsrettede fag. Uddannelsen er en valgmulighed for dem, der ikke kan gennemføre den almindelige erhvervsuddannelse, LCVP eller gymnasiet (Leaving Certificate). LCA giver ikke direkte adgang til videregående uddannelse i Irland.
Der er endvidere mulighed for at gennemføre en lang række erhvervsrettede kurser og få et bevis for det forløb, du har fulgt. Kurserne er af forskellig længde og udbydes inden for en lang række områder. Det er Quality & Qualifications Ireland, der udsteder beviserne og garanterer for kvaliteten af kurserne.
Praktik
Hvis du overvejer at tage hele eller dele af din egen praktiktid i udlandet, så læs afsnittet om praktik i udlandet for erhvervsuddannelser under afsnittet Grundskole og ungdomsuddannelse.
Du kan tage en videregående uddannelse på et universitet, f.eks. inden for humaniora, naturvidenskab og medicin. Du kan også tage en professionsrettet videregående uddannelse inden for f.eks. erhvervsøkonomi, sprog, ingeniørvidenskab eller musik. The Quality & Qualifications Ireland, udsteder eksamensbeviser for videregående uddannelse, der ikke er foregået på et universitet. På QQI's hjemmeside kan du finde en liste over uddannelsesinstitutioner, der er godkendt af QQI.
The University of Dublin er den ældste institution og blev etableret i 1592, mens de nyeste universiteter er The University of Limerick og Dublin City University, som begge blev etableret i 1989.
Undervisningen er hovedsageligt på engelsk. I de områder af Irland, hvor der tales gælisk, udbydes flere uddannelser på gælisk.
Gennemsnitsalderen for de studerende er som regel lavere end i Danmark, fordi de fleste fortsætter direkte efter gymnasiet som 17-18-årige.
Studieåret går fra september til juni og er inddelt i to semestre eller i tre trimestre.
Videregående uddannelser
Professionsrettede uddannelser kan du bl.a. tage på Institutes of Technology og på Colleges.
Professionsrettede uddannelser
- Level 5 Certificate, 1 års professionsrettede studier
- National Certificate, 2 års professionsrettede studier
- National Diploma, 3 års professionsrettede studier. Uddannelsen gennemføres typisk på 1 år i forlængelse af et 2-årigt National Certificate.
Universitetsuddannelser
- Ordinary Bachelor Degree, 3 år. En Ordinary Bachelor Degree giver ikke adgang til studier på masterniveau.
- Honours Bachelor Degree, 4 år eller 1 år i forlængelse af en Ordinary Bachelor Degree. Uddannelser inden for f.eks. arkitektur og medicin er af længere varighed. En Honours Bachelor Degree giver adgang til studier på masterniveau.
- Masters Degree, 1-2 år i forlængelse af en Honours Bachelor Degree. Varigheden er 1 år, hvis det er en ”taught” master, dvs. baseret på klasseundervisning og forskning, og 2 år, hvis den er forskningsbaseret.
- Postgraduate Diploma, 1 års overbygningsstudier, som specialiserer sig inden for et område.
- Doctorate Degree (PhD), 3-4 år. Uddannelsen varer typisk 3 år, hvis den ligger i forlængelse af en irsk mastergrad, mens den varer 4 år i forlængelse af en bachelorgrad.
Du kan finde en oversigt over anerkendte videregående uddannelsesinstitutioner på Higher Education Authority.
Professionsrettede uddannelser
Professionsrettede uddannelser kan du bl.a. tage på Institutes of Technology og på Colleges
- Certificate, 1 års professionsrettede studier.
- National Certificate, 2 års professionsrettede studier.
- National Diploma, 3 års professionsrettede studier. Uddannelsen gennemføres typisk på 1 år i forlængelse af et 2-årigt National Certificate.
Ansøgning til de videregående uddannelser
Hvis du søger ind på en grunduddannelse, skal du sende din ansøgning til det centrale ansøgningskontor, Central Applications Office, CAO. CAO udgiver et ansøgningshæfte med information om, hvordan du ansøger om optagelse, og om hvilke uddannelser du kan søge ind på. For uddannelsesinstitutioner i Nordirland gælder en anden procedure. Det er en god idé først at kontakte de enkelte institutioner for at få mere at vide om deres optagelseskriterier.
Ønsker du at søge ind på en overbygningsuddannelse (postgraduate), skal du sende din ansøgning direkte til den ønskede institution, som har individuelle optagelsesprocedurer og -krav.
Der findes et ressourcecenter for vejledning kaldet National Centre for Guidance in Education/Leargas.
Adgangskrav
En dansk gymnasial uddannelse er som regel adgangsgivende til de videregående uddannelser i Irland. Der er rift om pladserne, som fordeles efter gennemsnitskarakteren.
Sprogkundskaber
Det forventes, at udenlandske studerende kan tilstrækkeligt engelsk til at kunne følge undervisningen. Nogle institutioner kræver, at man består en sprogtest. TOEFL-testen (Test of English as a Foreign Language) er anerkendt. Det er en god idé at spørge til sprogkravene på den uddannelsesinstitution, hvor du ønsker at søge ind.
Ansøgningsfrister
Du kan finde ansøgningsfristerne på CAO’s hjemmeside. Se universiteternes hjemmesider for ansøgningsfrister til overbygningsuddannelser.
Anerkendelse af udenlandske uddannelser i Danmark
Hvis du har afsluttet en offentlig anerkendt uddannelse i udlandet, kan du få den vurderet hos Styrelsen for Forskning og Uddannelse
Ledigheden i Irland var i juli 2014 på 11,5 %.
Der kan dog stadig være mangel på højt kvalificeret arbejdskraft inden for it-området og medicinalindustrien. Der er desuden mangel på arbejdskraft, der taler andre sprog end engelsk. Læs mere om det irske jobmarked på ec.europa.eu/eures
Jobsøgning
Du kan få udbetalt dagpenge i 3 måneder, mens du søger job i Irland, se mere herom i artiklen Jobsøgning i udlandet i mappen Lønnet arbejde.
Du kan få information om arbejde i Irland hos EURES-vejlederne på landets Jobcentre eller hos den irske arbejdsformidling FAS.
Du kan også finde ledige stillinger på følgende irske jobsøgningsportaler:
Desuden har en del irske aviser stillingsannoncer, f.eks. The Irish Times, Sunday Business Post og Irish Examiner.
Arbejds- og opholdstilladelse
Som dansker kan du opholde dig i Irland i 3 måneder uden opholdstilladelse. Kommer du til Irland for at studere, skal du straks ved ankomsten melde dig på immigrationskontoret (The Immigration Office) og forevise følgende dokumenter:
- pas
- bevis på optagelse på en uddannelsesinstitution
- bevis på tilstrækkelig økonomi til egen forsørgelse
Du får opholdsbevis ved at henvende dig til nærmeste politi (Garda) med den samme dokumentation.
Se også artiklen Visum, arbejds- og opholdstilladelse.