Kimmie Hetland, 23 år og journaliststuderende, var på udveksling på 7. semester på Ryerson University i Toronto, Canada. Coronavirus satte dog brat en stoppe for udvekslingsopholdet. Alligevel ville Kimmie ikke have været oplevelsen foruden. Her er hendes rejseberetning.

Hvorfor tog du på udveksling?

Jeg har egentlig altid vidst, at jeg gerne ville læse i udlandet, fordi jeg elsker at rejse og har besøgt mange lande. Men det har altid været på en ferie som turist. Derfor ville jeg enormt gerne prøve virkelig at flytte til et andet land og få en hverdag et helt nyt sted, så jeg kunne få en følelse af at være ’hjemme’ i et andet land og ikke bare på besøg.

Hvorfor valgte du Toronto?

Det endte med at blive Canada og helt specifikt Toronto, fordi jeg har gået på Rysensteen Gymnasium, hvor man har en partnerskole i udlandet, og min klasse havde tilfældigvis Canada som partnerland – og endda en skole i Toronto som partnerskole. Derfor havde jeg i forvejen en masse viden om landets historie, kultur, politik og ikke mindst skolesystem. I 3.g var vi desuden på studietur til Toronto, og selvom det nok lyder som en kliché, så forelskede jeg mig i byen. Menneskene, maden og generelt stemningen er helt speciel, og jeg syntes slet ikke, at det var nok med sådan et kort studiebesøg. Derfor var jeg ret fast besluttet på, at jeg gerne ville tilbage til Canada og prøve at læse i Toronto.

Hvad var den største oplevelse?

Den største oplevelse var uden tvivl at møde de andre udvekslingsstuderende. Jeg blev venner med en hel masse enormt søde mennesker fra rundt omkring i verden, og det er altid sjovt at opleve, hvor ens man alligevel er, selvom man kommer fra vidt forskellige lande med vidt forskellige kulturer.

Hvad var dine største udfordringer?

En af mine største udfordringer var, at jeg skulle omstille min hjerne til at tale og skrive på engelsk. Selvom jeg sagtens kan snakke sproget flydende, så er jeg ikke vant til at bruge engelsk hele døgnet rundt. Men det var heldigvis en meget nem udfordring at komme udover, for det tager ikke lang tid at vænne sig til. Noget helt andet er corona/COVID-19. Det er næsten ikke til at komme udenom. Smitten betød desværre at min udveksling blev lidt over en måned kortere, end jeg havde regnet med.

Hvorfor besluttede du dig for at tage hjem, og hvilket betydning har det haft?

I starten virkede det til i Canada at være en fjern, men selvfølgelig også alvorlig situation i Asien og Europa. Men da butikker, caféer og restauranter lukkede, al undervisningen blev online og flere landes udenrigsministerier (inklusiv Danmarks) anbefalede folk at tage hjem, hvis de var ude at rejse, så kunne situationen ikke komme meget nærmere. Og da næsten alle udvekslingsstuderende besluttede at rejse hjem, så var der ikke noget at blive tilbage for, og det var selvfølgelig helt vildt ærgerligt, men jeg føler alligevel, at jeg har fået alt det ud af opholdet, som jeg gerne ville. Jeg er selvfølgelig ærgerlig over, at udvekslingen sluttede så brat og uforudset, som den gjorde, men det bliver ikke det, som jeg kommer til at tænke tilbage på som det første, langt fra – det er tværtimod alle de gode oplevelser og venner. Corona var på godt jysk: Træls. Men det overståler ikke de gode oplevelser.

Hvad ville du gøre anderledes i dag?

Jeg tror ikke, at jeg ville gøre noget anderledes. Man kunne sige noget med at nyde det endnu mere, fordi det sluttede tidligere end forventet, men jeg tror ikke, at jeg kunne have nydt det mere.

 

Hvad har du fået ud af opholdet?

Det har givet mig rigtig meget at komme på udveksling.

1)     I starten, da jeg tog derhen, havde jeg lige et par dage for mig selv, før skolen startede. Det var mærkeligt at være i et andet land uden at kende nogen, men det overraskede mig virkelig, at jeg ikke syntes, at det var helt hæsligt. Faktisk har jeg fået lidt mere blod på tanden i forhold til at rejse selv. Det havde jeg slet ikke troet.

2)     Rent fagligt er jeg rigtig glad for at have haft et fag, som hedder ”Reporting on indigenous issues”. Det lærte mig endnu mere om de forskellige befolkningsgrupper, som bor i Canada, end jeg vidste før. Toronto er virkelig også en kulturel smeltedigel, og når man står ved et lyskryds kan man snildt høre tre-fire forskellige sprog omkring en. Og fordi der er så mange forskellige sprog, etniciteter, kulturer og religioner, så er byen også meget omfavnende og velkommende over for alle. Det kunne Danmark godt lære lidt af, synes jeg.

3)     Helt lavpraktisk har jeg fået åndssvagt meget god mad. På grund af de mange forskellige nationaliteter i Canada, så er der også et hav af muligheder, når det kommer til mad, og det passede et madøre som mig ganske godt. Canadierne selv har også nogle sjove retter som for eksempel poutine, der er pomfritter med smeltet ost og brun sovs. Ikke værst!

Men nye og gode venner, som jeg har tænkt mig at holde kontakten med, det er nok det bedste, som jeg har fået ud af opholdet. Jeg kan kun anbefale at tage af sted!