Menu
Sigurd Vedsted Drejer er 21 år gammel. I et år arbejdede han som hjælpelærer på en tysk friskole, W-I-R Schule, i Berlin i et helt år som frivillig via Det Europæiske Solidaritetskorps.
Hvad laver du til hverdag både før og efter du rejste ud som frivillig?
Jeg blev i sommeren 2019 nyudklækket student, og jeg arbejdede på en Shell-7/eleven tank udenfor skoletiden. Derudover indebar min fritid med at være sammen med venner, spille computerspil og at løbe ture. Efter jeg er kommet hjem fra Berlin, er jeg startet på geografi- og geoinformatik på Københavns universitet. I min fritid nyder jeg stadig de samme ting, og jeg har planer om at engagere mig frivilligt i diverse projekter i København, såfremt covid-19 tillader det.
Hvorfor valgte du at være frivillig?
Jeg ville bruge mit sabbatår på noget betydningsfuldt, og jeg havde ingen interesse i at fortsætte med at arbejde fuldtid på tankstationen i et helt år, blot for at spare penge op. Jeg fik en besked på Lectio om at man kunne være frivillig i Europa, helt gratis, og jeg tog til et informationsmøde og blev meget interesseret i det.
Hvorfor Det Europæiske Solidaritetskorps?
Det der hovedsageligt tiltrak mig, var at det er gratis. Jeg vidste allerede at man kunne komme til udsatte lande og betale det hvide ud af øjnene for at hjælpe et lokalsamfund. For mig giver det ikke mening at betale for at udføre frivilligt arbejde, da det blot er en hjælp man som enkeltperson ønsker at tilbyde. Desuden har jeg en interesse i EU og dets værdier, og det får man også lært en smule om undervejs i opholdet. Derfor gav ESC rigtig god mening for mig.
Hvorfor valgte du netop den destination og det projekt?
Da jeg først kiggede i databasen, kiggede jeg hovedsageligt efter hvilke projekter der interesserede mig. Jeg fandt et mega fedt projekt i Tartu, Estland på et klimacenter, jeg søgte også om at komme dertil. Jeg har i noget tid vidst jeg vil studere geografi, så det gav rigtigt god mening for mig. Desværre så var deadline først sent i efteråret, og jeg ville bare hurtigere afsted. Så fandt jeg ud af at man kunne komme til at arbejde på en friskole i Berlin. Der var det ikke projektet der tiltalte mig, men snarere byen. Jeg havde allerede været i Berlin et par gange, og jeg var meget interesseret i byens kulturliv og historie. Jeg havde haft tysk i skolen, men jeg følte ikke at det var særlig godt, og havde interesse i at udvikle min sprogegenskaber. Jeg tænkte at jeg skulle da bare have det mega fedt i Tysklands hovedstad og så ville jeg så derefter finde ud om projektet var noget for mig. Havde jeg dog ventet til efteråret, havde jeg måske fået projektet i Tartu, da de skrev til mig at de gerne ville lave et jobinterview med mig. Så man skal ikke være nervøs for ikke at finde et projekt.
Hvad var den største oplevelse?
Der var så mange ting, der var fede under mit frivillige år. Hvis jeg skal nævne en ting, så var det at bo sammen og få et netværk af frivillige fra hele Europa. Folk havde nogle meget forskellige arbejdsopgaver i Berlin, nogle var assistenter/performere i børnecirkus mens nogle andre styrede en kirkecafé med særligt fokus på hjemløse, så der var altid nogle spændende beretninger fra hinandens arbejdspladser. Jeg boede selv med 3 piger fra hhv. Tanzania, Spanien og Tyrkiet, mens jeg arbejdede med en pige fra Polen. Der var ofte en slags indirekte kulturudveksling når man var sammen, om man ville det eller ej, og jeg lærte b.la. en hel masse af andre nationers politik og kulturer. Man får et helt andet syn på sig selv og også Danmark som land.
Hvad var de største udfordringer?
Sproget var helt klart den største udfordring. Da jeg kom til skolen første gang, begyndte folk at snakke tysk til mig, og jeg havde ikke haft tysk siden 2.g i gymnasiet, og jeg var helt forvirret. Min polske frivillige kollega kunne rigtigt godt tysk, og jeg var ret så misundelig på hende. Det var lidt hårdt de første par dage, men mine kollegaer på arbejdspladsen var rigtigt gode til at tage sig af mig (dog uden at tale engelsk til mig, det har tyskere småangst for). Derudover var børnene på skolen ligeglad med at mit tyske var så dårligt, man kunne bare spørge hvad tingene hed eller betød, og de svarede uden at stille spørgsmål til det.
Hvilke ting skulle du have styr på, inden du tog af sted?
Det er meget forskelligt fra projekt og land, da alle lande og projekter har forskellige regler og idéer om hvordan ting skal gøres. Jeg begyndte at søge på EU’s database, men fandt ud af, at der var nogle gamle projekter som ikke var blevet slettet endnu, så det var lidt svært at se sig ud af. Så fandt jeg ud af at den danske organisation, ICYE, som sender de danske frivillige afsted, har en masse aktuelle projekter på deres hjemmeside. De projekter er ofte langt nemmere at blive en del af, da ICYE har et samarbejde med den organisation der har oprettet projektet, og de organisationer er særligt interesseret i danskere. Der fandt jeg mit projekt (også det i Tartu), og derfra skal man fylde et par dokumenter og betale et par depositummer (som man får tilbage igen!). Hvis man f.eks. skal have et socialt arbejde i Tyskland, skal man have en lægeerklæring på at man ikke er sindssyg (bogstaveligt talt), så jeg skulle også lige et smut forbi lægen. Man skal selv finde ud af hvordan man kommer dertil og hjem igen, så det eneste jeg gjorde, var at bestille flybilletter, og det betalte de også for mig. Alt andet såsom lejlighed, offentlig transport, madpenge, lommepenge, sprogkursus og projekt havde de styr på da jeg kom dertil.
Hvad har du fået ud af opholdet?
Jeg har lært helt vildt meget, og jeg tør godt sige at jeg har lært mere om mig selv dette år, end jeg har gjort på 3 år i gymnasiet. Jeg har lært noget tysk. Jeg har fået venner fra hele Europa. Jeg har lært en masse om andre kulturer. Jeg har lært hvordan man arbejder med børn med og uden handicap (der var børn med Downs Syndrom på skolen). Jeg har lært en del om Berlin og om Tyskland. Der er så mange ting jeg har lært, at jeg ikke vil kunne sætte ord på det hele.
Drømmen for mig er at vende tilbage til Berlin for at bo og arbejde, om det er et år eller permanent er ikke til at vide. Jeg kan ikke forestille mig at blive i Danmark fra nu af indtil jeg dør. Mit frivillige år har helt klart givet mig et ønske om at arbejde i specielt et EU-land.
