EuroPeers Danmark

Har du været afsted på udlandseventyr med Erasmus+ eller Det Europæiske Solidaritetskorps? Så er din historie værd at dele.

EuroPeers Danmark er et netværk for unge, der har oplevet Europa på egen hånd, gennem fx et udvekslingsophold, frivilligt arbejde eller DiscoverEU. Så brug din erfaring til at inspirere andre danske unge til også at gribe mulighederne i Erasmus+ og Det Europæiske Solidaritetskorps

Hvad kræver det at blive europeers?

Du behøver ikke have særlige kompetencer eller erfaring med at holde oplæg.

For at blive EuroPeer skal du:

  • have deltaget i eller været med til at arrangere et projekt gennem Erasmus+ Ungdom eller Det Europæiske Solidaritetskorps inden for de seneste år. Det kan for eksempel være en ungdomsudveksling, et frivilligprojekt, et solidaritetsprojekt eller DiscoverEU
  • have lyst til at dele dine erfaringer med andre unge og fortælle om de muligheder, du selv har benyttet
  • have lyst til at lave aktiviteter for andre unge, for eksempel et oplæg på en skole, en workshop eller et mindre event
  • deltage i en international EuroPeer træning, hvor du får viden og værktøjer til at komme i gang.
  • Være mellem 18 og 30 år

Du bestemmer i høj grad selv, hvilke aktiviteter du vil lave, og hvor meget du vil engagere dig som EuroPeer.

Hvad får jeg ud af at blive EuroPeer?

Du bliver en del af et internationalt netværk, og møder andre unge, der deler erfaringer som dine.

Du får også mulighed for at deltage i nationale og internationale EuroPeers-møder, workshops og kurser, hvor udgifterne bliver dækket af det nationale agentur. Samtidig får du mulighed for at udvikle dine egne kompetencer, for eksempel inden for formidling, indholdsproduktion og præsentation, så du bliver bedre til at fortælle andre om dine erfaringer.

Du får nye erfaringer og lærer andre EuroPeers fra forskellige europæiske lande at kende. Det giver dig mulighed for at dele idéer, høre om andres oplevelser og få inspiration til aktiviteter, du selv kan lave som EuroPeer.

Du får et certifikat, der dokumenterer, at du er blevet trænet som EuroPeer og selv har gennemført aktiviteter, hvor du har delt dine erfaringer og fortalt andre unge om mulighederne i Europa.

Som aktiv EuroPeer får du adgang til muligheder og roller i netværket, som er forbeholdt aktive medlemmer. Her kan du få nye erfaringer, tage mere ansvar og være med til at udvikle EuroPeers netværket.

Hvordan bliver du det så?

Send en mail til Europeers@ufm.dk og fortæl lidt om dig selv, og hvorfor du gerne vil være en del af EuroPeers-netværket i Danmark. Herefter sender vi en invitation til et online onboardingmøde, hvor du kan høre mere om netværket og mulighederne.

 

Bemærk at deltagelse i netværket er ulønnet.