DiscoverEU

Det behøver ikke koste en formue at se verden. Er du 18 år, har du for eksempel mulighed for at søge om en helt gratis interrailbillet. 

Interrail giver dig mulighed for at opleve Europa via tog. Du får en billet, der gælder til forskellige togstrækninger i hele Europa, og derfor er det muligt for dig, at planlægge en tur til de lande og byer, du altid har drømt om at se – eller måske tage en spontan tur rundt i Europa og se, hvor toget fører dig hen.

To gange om året åbner EU op for, at alle 18-årige kan ansøge om en gratis interrailbillet. Du kan læse alt, hvad du behøver at vide om ansøgningsprocessen og reglerne her.

På Uddannelses – og Forskningsstyrelsens hjemmeside bliver der løbende opdateret om infomøder, ansøgningsrunder og andet, der relaterer sig til DiscoverEU.

Du kan læse mere om DiscoverEU her

Postkort fra Jakobs DiscoverEU-rejse

Min kæreste og jeg var så helt igennem heldig at blive udtaget til at modtage et gratis InterrailPass gennem DiscoverEU, og på samme tid var vi så uheldige, at vores rejse blev udsat adskillige gange pga. Covid 19. Da vi så endelig kom afsted, var det al ventetiden værd! Vi startede i Warsawa og rejste derfra til Krakow, Prag, Budapest, Zagreb, Split, Ljubljana, Peschiera Del Garda og til slut Venedig.
Vi var afsted en måned i vores sabbatår, og vi fik så meget positive oplevelser, som man aldrig ville havde kunne få på en “almindelig” ferie. Prags Zoo gjorde stort indtryk på os, da den var så enorm, at man brugte en slags lift for bare at komme op og ned af de forskellige niveauer, som Zoo´en er inddelt i, da det ligger på et bjerg. Det kan I se på billedet herunder. Vi kom også rundt i byen i en 100 år gammel sporvogn, som bare gjorde vores tur til Prag endnu mere speciel.
Vi har begge taget med os fra rejsen, en hel del mere selvstændighed og viden omkring de andre lande i Europa, end blot vores kærlige nabolande.
Vi vil helt sikkert anbefale alle, at de griber verden, som den er, og blot lader sig blæse bagover af alle de forskelligheder man møder på sin vej.