Elever og lærlinge, der har været afsted, siger selv:
• Du udvider din faglige horisont
• Du får et unikt indblik i en anden kultur og arbejdsform
• Du forbedrer dine sprogkundskaber
• Du får venner og et professionelt netværk i udlandet
• Du lærer at stå på egne ben
• Dit CV bliver attraktivt for arbejdsgivere i både Danmark og udlandet
• Du får en oplevelse for livet!
– Hør elever og lærlinge fortælle om deres udlandsophold i 3 minutters-filmklip på Grib Verdens YouTube-kanal
– Læs om fem elevers erfaringer i artiklen ”En billet til personlig udvikling”
– Læs rejseberetninger fra elever i erhvervsuddannelse
Der er to veje:
- Hvis du ikke har en dansk læreplads/uddannelsesaftale, kan du komme afsted med hjælp fra din erhvervsskole i Danmark. Tag i første omgang fat i OPU-koordinatoren på din skole.
Find kontaktoplysninger på din OPU-koordinator
- Hvis du har en dansk læreplads/uddannelsesaftale, skal du i første omgang tale med din danske arbejdsgiver, om han/hun kan undvære dig i en periode og til gengæld få dig dygtigere hjem igen.
Download og del informationspjecen om udstationering med din danske chef
Du kan fortælle, at et udlandsophold er en oplevelse for livet og vil styrke både dine faglige og personlige kompetencer. Du får bl.a.:
• Unik faglig erfaring i et nyt miljø
• Indblik i en anden kultur og arbejdsform
• Forbedret dine sprogkundskaber
• Mere selvstændighed og initiativ
• Nye venskaber og et professionelt netværk
Download og del informationspjecen om ustationering med din danske chef.
OPU står for ’Oplæring i udlandet’ og er et dansk tilskudsprogram, der giver dig, der er lærling eller elev på en erhvervsuddannelse, mulighed for at tage en del af din oplæring i en udenlandsk virksomhed – med støtte, løn og godkendelse fra din skole eller danske arbejdsgiver. Og det, du lærer i udlandet, tæller med i din danske uddannelse.
På alle danske erhvervsskoler er der udpeget en eller flere OPU-koordinatorer, som kan hjælpe dig.
Du kan tage i oplæring i stort set hele verden – dog ikke i lande, som Udenrigsministeriet fraråder rejser til.
Start med at tal med din danske arbejdsgiver, OPU-koordinatoren på din skole, din familie og/eller dine venner.
• Måske kender din arbejdsgiver eller din skole en relevant virksomhed i udlandet?
• Måske har nogen i din familie eller i din vennekreds gode kontakter i udlandet?
• Nogle elever har uden at kende nogen bare henvendt sig direkte til en virksomhed, de er stødt på og har fundet interessant på de sociale medier.
For at få godkendt et OPU-ophold skal du:
• have bestået Grundforløb 2.
• have en aftale om min. 37 timers fagligt relevant arbejde om ugen
• have løn i udlandet – ellers gives der ikke tilskud.
• Og så skal udlandsopholdet skal vare minimum 1 måned
Find mere information om skat, tilladelser og forsikring i forbindelse med oplæring i udlandet
Faktisk skal du have løn i udlandet, for at opholdet kan godkendes som en del af din danske uddannelse. Men lønnen i udlandet kan ofte være lavere end i Danmark. Til gengæld kan du via OPU-ordningen få tilskud til:
• Rejseudgifter
– Også til jobsamtaler
– Og når du skal ”hjem” på skoleophold i Danmark
• Visumudgifter
• Forsikringer
• Husleje (op til 2.500 kr./mdr.).
Man kan godt få både OPU- og Erasmus+-støtte til det samme ophold, ja. Men det afhænger af, om den skole, du går på har en Erasmus+-bevilling og hvor mange andre elever og ansatte, der bruger af den. Tal med din OPU-koordinator om det.
Du skal være motiveret, nysgerrig og klar på at tage ansvar. Et udlandsophold kræver planlægning – og mod. Men mange andre har klaret det før dig. Og du får så meget igen: Masse af oplevelser og nye indsigter i dit fag og dig selv.
• Lave en portfolio om dig selv og virksomheden i udlandet.
• Tjekke regler om skat, arbejdstilladelse og forsikring.
• Få en forhåndsgodkendelse fra din skole.
• Skriv kontrakt med virksomheden.
• Gem alle kvitteringer – de skal bruges til refusion hos AUB, der administrerer OPU-ordningen.
• Hvem du er og hvorfor du vil afsted.
• Information om virksomheden.
• Hvad du forventer at lære.
• Billeder og dokumentation.
• Kontrakt og tjekliste (fås hos OPU-koordinatoren).
• Du skal tjekke dine personlige skatteforhold forud for et oplæringsophold i udlandet.
• Du skal tjekke, om du behøver en arbejds- og opholdstilladelse (gælder især uden for EU).
• Du skal være forsikret både i arbejdstiden og i fritiden.
Du kan få hjælp og vejledning hos OPU-koordinatoren på din erhvervsskole og i informationspjecen Oplæring i udlandet/OPU – tag en del af din erhvervsuddannelse i udlandet.
Ja! Hvert år udskriver Uddannelses- og Forskningsstyrelsen en OPU-konkurrence, hvis formål er at lade elever med udlandserfaringer inspirere andre til at tage springet ud i verden.