Emilie på højskole i udlandet
Emilie var på højskoleophold i Vietnam på Højskolen Baobab. Her kombinerede hun hendes store rejselyst med hendes interesser inden for kommunikation, journalistik og sociale medier. Hvorfor
I 2019 til 2020 var Junaid på et ophold med Det Europæiske Solidaritetskorps (ESC) i Frankrig. Her boede han i regionen Bretagne, i en lille by med omkring 20.000 indbyggere, som ligger mod vest, der hedder Lannion. Læs mere om Junaids rejse og få et indblik i hvordan det er at være ESC-frivillig!
I Lannion boede jeg med to andre ESC-frivillige også – Ellen fra Tyskland og Yakup fra Tyrkiet. Vi boede I en lille lejlighed, hvor vi hver især havde vores eget værelse, men skulle dele stue, køkken, toilet & bad. Lejligheden var ret tæt på der hvor jeg var frivillig, i det, det kun tog mig to minutter at tage på arbejde.
Jeg arbejdede to forskellige steder. Det var begge for organisationen Habitat Jeunes Lannion, som er et kollegie med en masse unge og et fællesskab, men også tæt på den lokale café.
Ved kollegiet, var mit ansvar at lave arrangementer og ture for de unge der boede der. Det kunne være ture til stranden, bowling eller blot at sidde og spille spil. Det synes jeg var meget hyggeligt og jeg lærte mange ting om franskmænd. I forlængelse af kollegiet, var der et spillested, hvor der oftest var koncerter om fredagen og lørdagen. Her kunne jeg også hjælpe til, både hvis det var i baren eller andet praktisk. Ellers kunne jeg komme som gæst og nyde den gode musik fra lokales bands!
I det andet sted, i caféen, arbejde jeg sammen med en fransk kollega. Det var meget sjovt, for udover at skulle lære at lave de forskellige former for kaffe på menuen, så skulle jeg også betjene kunderne på fransk. Det var ret svært, men også lærerigt!
Sprog og kultur
Jeg lærte en hel masse om fransk kultur og sprog. Når man er afsted som ESC-frivillig, får man undervisning på fransk. Jeg fik privatundervisning omkring 4 timer om ugen, hvor vi snakkede meget om grammatik og hvordan det franske sprog fungerer. Det fungerede supergodt for mig at have én til én undervisning, da han kunne skræddersy min undervisning til mig! Udover det, brugte jeg meget tid på også selv at se videoer og læse på fransk, samtidig med at jeg ikke var bange for at tale det, så folk kunne rette op på mine fejl. Eftersom jeg for det meste var omringet af franskmænd, så begyndte jeg også at lære om deres normer og værdier i samfundet – jeg synes det var mega fedt at se, hvordan kulturen kan variere fra Danmark til Frankrig.
Som frivillig med Det Europæiske Solidaritetskrops, så har man også to obligatoriske seminarer – nemlig et on-arrival og et midterm. Det syntes jeg var mega fedt, for her samles de fleste ESC-frivillige i Frankrig for at lære om kultur, dét at være i et nyt land og meget mere. Jeg lærte en masse andre ESC-frivillige fra andre lande at kende på mit seminar og jeg syntes at det var det fedeste i hele verden! Udover det, så havde vi også en frivilliggruppe på omkring 20 mennesker omkring Bretagne regionen, så der var oftest små lejr/seminarer, hvor vi fik muligheden for at lære hinanden at kende. Det fede her var, at man nu kunne tage til forskellige byer og møde sine venner på tværs!
Når man tager afsted på et ESC-ophold, så skal man igennem en proces, hvor man finder dét projekt i dét land man synes passer bedst til ens præferencer. Det foregår gennem EU’s hjemmeside for ESC-projekter. Når man søger et projekt, skal man også have en organisation i Danmark, som sender en afsted. Jeg valgte AFS Interkultur, fordi min studievejleder forslog mig det. Jeg havde en mega god oplevelse med AFS, da det er Danmarks ældste udvekslingsorganisation og har derfor meget erfaring vedr. udveksling. Jeg blev introduceret til hvordan hele processen ville forløbe, fik hjælp, vejledning og meget mere!
Hvad fik jeg ud af at være afsted?
Jeg lærte at stå på egne ben, da jeg aldrig havde boet ude før det. Alt fra hvordan det er at bo ude, til at lave mad og styre økonomien derhjemme!
Jeg fik nogle gode venner, som jeg stadig ses med og mødes med i forskellige sammenhænge i forskellige lande. Derudover har jeg fået et helt andet perspektiv på hvordan, hvordan det er at arbejde frivilligt, såvel som hvordan forskellige kulturer agerer.
Efter jeg kom tilbage til Danmark i sommeren 2020, blev jeg også selv frivillig i AFS interkultur og har fået mange bekendtskaber herigennem. Fordi jeg er frivillig, har jeg hjulpet mange andre med at tage afsted på deres første ophold og har også selv været afsted på en række små ophold i hele Europa!
Jeg har også kunne bruge min erfaring fra mit ophold samt mit frivillige arbejde i AFS, til at få et job i Gladsaxe Kommune, hvor jeg boede. Her var jeg med til at starte mit eget ESC-projekt op i kommunen, hvor vi selv skulle modtage to ESC-frivillige, som arbejdede med unge i kommunen, Formålet var, at de skulle hjælpe andre unge, med at komme ud på udveksling!
Emilie var på højskoleophold i Vietnam på Højskolen Baobab. Her kombinerede hun hendes store rejselyst med hendes interesser inden for kommunikation, journalistik og sociale medier. Hvorfor
Frivillig med Det Europæiske Solidaritetskorps I 2019 til 2020 var Junaid på et ophold med Det Europæiske Solidaritetskorps (ESC) i Frankrig. Her boede han i regionen
Ved grænsen til Europa Simon var udvekslingsstuderende i et semester på et Universitet i Istanbul i Tyrkiet gennem Erasmus+. Her oplevede han både vigtigheden af WhatsApp,
Melissa på Højskolen Baobab Melissa Popp valgte at tage til Vietnam med Højskolen Baobab, som er en højskole der fokuserer på kommunikation, journalistik og medier. Hør
Liva og Idas DiscoverEU rejse Liva og Ida var nogle af de heldige, som fik et gratis interrailpass igennem DiscoverEU. De gik i gymnasiet sammen og
Ida Burkal går på 4. årgang på læreruddannelsen, og i efteråret 2018 var hun i praktik på Sir Thomas Fremantle School i Winslow, England sammen med