Kasper i Brasilien

Kasper Sand Olsen læser statskundskab på Københavns Universitet. Han er i praktik i Brasilien på den danske ambassade i hovedstaden Brasilia.

Hvad fik dig til at tage af sted?
Helt tilbage fra før, jeg startede på Københavns Universitet (KU), havde jeg en drøm om at tage ud og bo i udlandet i en periode. Sydamerika har fascineret mig, lige siden jeg brugte en del af mit sabbatår på frivilligt arbejde i Bolivia og rygsækrejse i Argentina og Brasilien.
Derfor var det oplagt at prøve lykken og søge om et praktikophold hos de danske ambassader herovre.

Hvordan ansøgte du?

Jeg var heldig i den forstand, at jeg fik muligheden for at komme til Brasilien på trods af, at jeg ikke talte flydende portugisisk på forhånd. Det har jeg så selvfølgelig arbejdet hårdt på at gøre noget ved siden, hvilket også var en forudsætning for, at jeg kan udføre mine arbejdsopgaver på ambassaden. Fordi jeg kunne tale spansk i forvejen, er det portugisiske da også kommet relativt hurtigt.

Var det besværligt? Er der noget, man bør være opmærksom på?
Min oplevelse var, at det var meget ligetil at ansøge. Faktisk var hele forløbet helt det samme, som hvis man søger ethvert andet job – med det twist, at jobsamtalen fandt sted via Skype, og at den foregik på dansk, engelsk og spansk for mit vedkommende.
Derefter var der en million praktiske detaljer, der skulle falde på plads: Flybilletter, vaccinationer, og så skal man også have opholdet godkendt af KU og finde en vejleder til den projektorienterede opgave, som skal skrives på baggrund af praktikken – derfor endte december med at blive en ret hektisk måned, hvor der også skulle være tid til at sige ordentligt farvel til venner og familie.

Har det været skræmmende/overvældende, eller fik du hurtig en ny normal hverdag?
Det har helt sikkert taget tid at omstille sig til varmen, og det bliver nok aldrig helt naturligt at rende rundt i jakkesæt, når temperaturen nærmer sig 30 grader.  Så skal man også vænne sig til, at vand, strøm og internet kommer og går med jævne mellemrum, og at det er en god ide lige at tjekke sine sko for skorpioner før, man tager dem på om morgenen. Men på trods af, at Brasilien er markant anderledes end det normale liv i København, har jeg nu – efter to måneder – en normal hverdag.

Hvordan er menneskene der, hvor du er? Adskiller de sig fra danskerne? Hvis ja, hvorledes – og hvad skal man være opmærksom på?
Selvom det kan lyde meget stereotypt, så er mit indtryk, at brasilianerne er virkelig åbne og glade mennesker, der elsker at feste og danse. Det oplevede jeg især for et par uger siden til karneval i Rio. Samtidig er de virkelig nysgerrige, gæstfrie og interesserede i at lære udlændinge at kende – især hvis man taler en smule portugisisk. Det gør det også nemmere at få øvet sig på sproget, at der ikke er så mange, der taler engelsk.

Hvad er de mærkeligste traditioner, hvor du er?

Hvis jeg skal fremhæve en sjov oplevelse, var jeg for et par uger siden til en Bloco (gadefest i forbindelse med karneval). Her var temaet natkjoler. Det betød, at ALLE havde natkjoler på. Det var sjovt at opleve og ret mærkeligt at rende rundt i natkjole en hel dag.

Hvad spiser man, hvor du er?
Den traditionelle brasilianske mad er ret tung og består meget af kød, ris og bønner i forskellige variationer. Friskpresset juice lavet af diverse eksotiske frugter er også meget populært. 
Feijão, farofa, caldo de cana og pastel er nogle af de traditionelle retter (google it).

Hvordan bor du?
Jeg bor i en lejlighed på ambassaden. Det er super lækre forhold og dejligt at kunne gå til arbejde på 2 minutter om morgenen. Lejligheden stilles gratis til rådighed for praktikanter og ærligt talt, var det virkelig befriende ikke at skulle tænke på at finde en lejlighed, da jeg skulle herover.