Marie var frivillig på en skole i Polen

Gennem Det Europæiske Solidaritetskorps arbejdede 20-årige Marie som frivillig på en skole i en landsby uden for Krakow. Hun var en del af børnenes hverdag og samtidig oplevede et stærkt internationalt fællesskab, der gav hende erfaringer med kulturmøder, selvstændighed og refleksioner, hun stadig bærer med sig i dag.

Kort præsentation af mig:

Jeg var 20 år gammel, da jeg var afsted i ca. 5 måneder på et projekt i Krakow i Polen i 2020.
Jeg havde fundet muligheden for at kunne rejse ud som frivillig med Det Europæiske Solidaritetskorps (ESC), da jeg gik
i gymnasiet. Men jeg havde aldrig troet, at det ville blive muligt. Men så blev det en
mulighed for mig at tage afsted, inden jeg skulle begynde at læse videre.
Efterfølgende begyndte jeg at studere, og arbejder nu som sygeplejerske.

Hvorfor valgte jeg at blive frivillig og hvorfor ESC?

Jeg har siden teenageårene været interesseret i frivilligt arbejde, samtidig med at jeg har haft en spirende rejselyst for at se og opleve verden og lære mere om andre kulturer. Jeg søgte derfor rundt på internettet og fandt ESC i løbet af gymnasiet. ESC virkede som en fantastisk sammensætning af det, jeg gerne ville opnå nemlig muligheden for at rejse ud, være frivillig, møde andre mennesker og deres kultur, uden at det krævede en stor personlig opsparing, og hvor man var afsted i flere måneder og ikke kun uger. Så da det flaskede sig, greb jeg chancen for at tage af sted som frivillig på et ESC projekt.

Hverdagen i udlandet

For at kunne rejse afsted krævede det en del forberedelse og koordination mellem min danske sendeorganisation, den polske modtagerorganisation og den polske skole, hvor projektet fandt sted. Under hele mit ophold følte jeg mig i trygge hænder, blandt andet fordi jeg havde støtte fra organisationerne.

Jeg boede i en lejlighed i storbyen Krakow sammen med andre ESC frivillige. Jeg var frivillig på en skole i en landsby uden for Krakow, hvor jeg tog bussen til og fra skolen sammen med den anden frivillig, som også deltog i projektet.

Her var jeg med i specialklasserne om formiddagen og i skolens SFO om eftermiddagen. Hverdagen indeholdt alt lige fra at være sammen med børnene om kreative aktiviteter og leg til deltagelse i undervisningstimer, fejring af karneval og valentinsdag, udflugter med skolens specialklasser, workshops og meget mere.

 

Jeg oplevede, at jo mere man selv engagerede sig og bød ind, jo større indflydelse havde man på, hvad man fik ud af det som frivillig.

Vi var flere frivillige i Krakow fordelt på forskellige projekter. Det betød, at jeg mødte andre unge fra forskellige lande og blev en del af et fællesskab. Vi besøgte hinanden på tværs af projekterne og udforskede Krakow og omegn, når vi havde fritid og i weekenderne.

Fællesskabet med de andre frivillige var en lige så stor del af mine oplevelser og min læring på tværs af kulturer, som selve projektet på skolen var for mig. Covid påvirkede naturligvis mine oplevelser og muligheder, i takt med at verden lukkede ned og åbnede op igen.

Kulturmøder og oplevelser

Gennem min tid i Polen havde jeg mange forskellige oplevelser i mødet med andre kulturer og mennesker.

Sproget var en faktor, som både gav udfordringer, men samtidig også mange gode oplevelser. Jeg har flere minder om, hvordan vi både med voksne og børn måtte tænke kreativt for at kunne kommunikere med hinanden.

Gennem projektet lærte jeg meget om andre kulturer, mennesker, solidaritet og samfund. Jeg havde mange hyggelige og sjove samtaler, både med børn og voksne på projektet og blandt os frivillige, som åbnede op for interessante perspektiver og samtaler om mange forskellige emner.

Personlig og faglig erfaring
Jeg har udviklet mig og er blevet mere selvstændig som person. Jeg har lært om forskellige kulturer og traditioner og mødt mange forskellige mennesker. Tilsammen har det udfordret mig og åbnet op for perspektiver, som jeg ikke havde tidligere, og jeg har med egne øjne set og oplevet, hvordan små ting kan gøre en stor forskel.

At afslutte projektet og komme hjem krævede lidt tilvænning, men skabte også mange gode smil hos både mig selv og andre. For eksempel når jeg ikke kunne huske enkelte ord på dansk, men til gengæld sagtens kunne dem på engelsk eller endda polsk.

Covid prægede også mine oplevelser og projektet, og det var en forandring, som jeg skulle forholde mig til gennem månederne og efter min hjemkomst til Danmark.

Selv flere år senere tænker jeg stadig på mine oplevelser, de mennesker jeg mødte, og de erfaringer jeg gjorde mig, og som jeg ikke ville være foruden.

Relaterede artikler