En måneds udlandspraktik i Zanzibar blev en oplevelse, der både udfordrede og udviklede sygeplejestuderende Penille – fagligt såvel som personligt. I mødet med et sundhedsvæsen præget af færre ressourcer, andre arbejdsgange og nye kulturelle rammer fik hun et unikt indblik i, hvordan sygepleje kan se ud under helt andre vilkår end i Danmark. Opholdet gav hende ikke blot nye kompetencer, men også en større faglig ydmyghed og en styrket motivation for i fremtiden at arbejde med mennesker i ressourcebegrænsede områder.
Jeg hedder Penille, er 33 år, bor i Aalborg og læser til sygeplejerske. Som en del af mit valgfag på 7. semester var jeg en måned i udlandspraktik i Zanzibar, Tanzania. Det blev en oplevelse, der både udfordrede mig, gjorde stort indtryk på mig og gav mig endnu mere lyst til at arbejde med mennesker i andre dele af verden.
I min praktik fik jeg mulighed for at være med til mange forskellige opgaver. Jeg målte værdier, anlagde kateter og venflon, lavede sårpleje, målte blodsukker osv. Jeg har været to uger på akutmodtagelsen på et offentligt hospital og 2 uger på anæstesien på et privat hospital, og det gav mig et spændende indblik i to forskellige sider af sundhedsvæsenet i Zanzibar.
Jeg valgte at tage afsted, fordi jeg længe gerne har ville opleve, hvordan sygepleje ser ud i en anden del af verden end den, jeg kender fra Danmark. Jeg havde lyst til at prøve mig selv af i nye omgivelser og få et indblik i et sundhedsvæsen med andre vilkår, andre arbejdsgange og færre ressourcer. Samtidig var jeg nysgerrig på kulturen, hverdagen og på hvordan det ville være at stå i en helt ny situation langt hjemmefra.
Noget af det, der gjorde størst indtryk på mig, var at opleve, hvor anderledes rammerne for pleje og behandling kan være. Jeg blev hurtigt opmærksom på, hvor meget ressourcer betyder i sundhedsvæsenet, og hvor meget personalet må tilpasse sig det, de har til rådighed. Det var både fascinerende og udfordrende at se, hvor meget der kunne lade sig gøre med få midler, men også hvor tydeligt det var, at manglen på udstyr og materialer påvirkede hverdagen.
Min hverdag i Zanzibar var meget anderledes end den, jeg kender hjemmefra. Hver dag bød på nye indtryk, og jeg skulle hele tiden være åben, observerende og klar til at lære. Jeg mødte lokale sundhedsprofessionelle, som tog godt imod mig, og jeg oplevede en varme og imødekommenhed, som gjorde stort indtryk. Selvom der nogle gange var sproglige og kulturelle forskelle, fandt jeg hurtigt ud af, at man kan komme langt med respekt, nysgerrighed og et smil.
Det var ikke altid nemt. Der var situationer, hvor jeg blev udfordret på det, jeg var vant til, især når det gjaldt hygiejne, arbejdsgange og de muligheder, der var for undersøgelse og behandling. Nogle gange stod jeg i situationer, hvor jeg måtte minde mig selv om ikke bare at sammenligne med Danmark, men i stedet prøve at forstå de lokale vilkår. Det lærte mig meget om faglig ydmyghed og om, hvor vigtigt det er at møde andre måder at gøre tingene på med åbenhed.
Fagligt har opholdet givet mig et bredere perspektiv på sygepleje og på, hvordan sundhed og behandling hænger tæt sammen med de rammer, mennesker lever og arbejder under. Personligt har det gjort mig mere selvstændig, mere modig og mere afklaret i forhold til, hvad jeg gerne vil bruge min uddannelse til. Opholdet i Zanzibar har bekræftet mig i, at jeg også i fremtiden ønsker at arbejde med mennesker i områder, hvor ressourcerne er begrænsede. Det har styrket mit ønske om på sigt at engagere mig i frivilligt og humanitært arbejde udenfor lille Danmark.
Mit råd til andre unge, der overvejer et udlandsophold, er at springe ud i det, også selvom det kan føles grænseoverskridende. Man behøver ikke føle sig helt klar på forhånd. Man lærer så meget undervejs, både fagligt og personligt, og noget af det vigtigste er netop at turde stå i det ukendte. Det bliver ikke perfekt, men det er heller ikke det, der gør oplevelsen værdifuld.
