Sofie tilbragte sit praktiksemester på den danske ambassade i Sydafrika. Her dykkede hun ned i politik, mødte unge fra hele verden og oplevede alt fra vinsmagninger i Pretoria til nytår på stranden i Cape Town. Et ophold fyldt med faglige udfordringer, nye venskaber og personlige opdagelser.
Mit sydafrikanske eventyr startede i slutningen af juli 2024. En lang flyvetur fyldt med sommerfugle i maven, alt for lidt søvn, og pludselig stod jeg der i ankomsthallen i Johannesburgs lufthavn, spejdende efter skiltet med det danske flag. Selvom jeg tidligere havde rejst til Kenya og Zimbabwe, var dette noget helt andet. Seks måneder langt væk hjemmefra var en ny udfordring. Tankerne havde kredset om denne oplevelse, siden jeg i marts fik opkaldet om, at jeg var blevet tilbudt en praktikplads som politisk praktikant på den danske ambassade i Pretoria.
Vi var fem danske praktikanter, der ikke rigtig kendte hinanden, men som nu skulle bo og arbejde sammen i seks intense måneder. Allerede inden vi ankom, var vi blevet tilføjet til en WhatsApp-gruppe med unge fra hele verden. Et interkulturelt netværk og venner fra et væld af lande blev hurtigt hverdagen. Vinsmagninger, paddle kampe, museumsture, husfester og pub quiz fyldte kalenderen. Hvis man gerne ville lave noget, var der altid mulighed for det.
Som en del af det politiske team på ambassaden arbejdede jeg med menneskerettigheder, ambassadens ungepanel, analyser og FN’s sikkerhedsråd. Tre af de lande ambassaden dækker, afholdt valg under mit ophold – og jeg fulgte det hele tæt – At være afsted på et praktikophold er ikke bare en udlandsoplevelse, men også en mulighed for at sætte reelt arbejde på de teorier og den viden ens uddannelse har givet. De fleste kender nok det med at have lært omkring noget og tænkt: ”Hvad pokker skal jeg bruge det her til i virkeligheden?”. Her fik jeg virkelig mulighed for at opleve det. At se teorier i brug, lave analyser der faktisk bliver læst og brugt, bruge min viden på at udvikle nye ideer der bliver til virkelighed, etc. Jeg var blevet godt gammeldags skoletræt og havde brug for noget andet end forelæsninger og skriftlige opgaver, så praktikpladsen blev en mulighed for at finde glæden ved min uddannelse igen.
Min første tur ud af hverdagen i Pretoria og Johannesburg gik til Namibia, hvor jeg sammen med tre danske og en norsk praktikant kørte rundt i et ukendt land med to telte på taget af bilen. Vi oplevede alt fra ørkenvandring og safari til byvandringer og rooftop-barer. Namibia er verdens anden mindst befolkede land, og det var tydeligt i de lange strækninger af uberørt natur mellem byerne. Kun en kort flyvetur væk, men alligevel så anderledes end Pretoria. Foruden Namibia gik turene også til den nordlige provins Limpopo, en juletur til Blyde River Canyon, nytårsfejring i Cape Town og mange små dags oplevelser i Pretoria og Johannesburg. Turen til Limpopo bød på et besøg hos vores Sydafrikanske roomie ’s familie, med et indblik i en hel anden side af Sydafrika end ambassade livet i Pretoria. Turen til Blyde River Canyon var første gang jeg skulle fejre jul uden min familie og første gang det skulle fejres med pool og 35 grader. Uden tvivl en anderledes jul, men en jul i fællesskabet og hyggens tegn. Nytåret blev fejret i Cape Town og jeg tvivler på at nytår 2025 kan hamle op med bobler på stranden, svømmetur i bølgerne og middag udenfor i varmen. Opdagelse i Cape Town blev det selvfølgelig også til, med museumsbesøg, guidede ture, pingviner og vingårde
Uanset hvor meget man forbereder sig og læser om et land, er der intet som at stå midt i det. Jeg har fået en dybere forståelse af hvordan kulturelle dynamikker påvirker hverdagslivet, hvordan historien stadig former samfundet, og hvordan sikkerhed og tryghed spiller en afgørende rolle for ens mentalitet. Samtidig er det også en vild oplevelse at stå tusindvis af kilometer væk fra alt det man kender. At skulle finde ud af hvordan man kommer på skadestuen i Sydafrika, hvad man gør når mobilen bliver stjålet eller hvordan man sikre pengene går op, er alt sammen udfordringer der gør at man vokser og bliver klogere.
Det er lidt en kliché at snakke om personlig udvikling på udlandsrejser, men for mig er det virkelig en vigtig del og man burde virkelig ikke underkende hvordan det spiller ind i at blive tryg i at stå på egne ben ude i verden. Personlig udvikling på udlandsrejser kan lyde som en kliché, men for mig har det været en afgørende del af oplevelsen. Det har helt naturlig ikke været let hele vejen igennem, men de oplevelser, venner og erfaringer, jeg har fået, opvejer enhver udfordring. Mit semester i udlandet har selvfølgelig ikke kun været helt rosenrødt eller en svævetur på en sky, men det synes jeg nødvendigvis heller ikke det skal være.
Ligesom rejsen startede, sluttede den også med en lang flyvetur. Ud over en alt for meget bagage havde jeg også mange nye oplevelser, minder, erfaringer og venskaber med hjem. Nu er jeg tilbage i Danmark, hvor jeg stadig skal minde mig selv om at køre i højre side og at det er for koldt at tage af sted uden jakke. Jeg savner Sydafrika, kollegaerne, vennerne, arbejdet og oplevelserne, men jeg er taknemmelig for den tid, jeg havde der, og klar til nye eventyr. En ting er dog helt sikkert, jeg skal til Sydafrika og Pretoria igen!
