Bliv frivillig med Det Europæiske Solidaritetskorps

Hvis du vil arbejde frivilligt i udlandet uden at bruge hele din opsparing, kan det være en mulighed at rejse med Det Europæiske Solidaritetskorps, hvis du er mellem 18 og 30 år gammel. Det Europæiske Solidaritetskorps er et gratis tilbud om at arbejde frivilligt, hvor både rejse, kost og logi og forsikring bliver betalt for dig. 

Du kan være af sted i op til 12 måneder. 

Hvis du vil søge om at rejse ud som frivillig, skal du først oprette en profil på Den Europæiske Ungdomsportal

Når du har oprettet dig, har du mulighed for at se og søge projekter rundt om i Europa. Der kan være mange ansøgere, så du skal være tålmodig. 

Vil du vide mere om Det Europæiske Solidaritetskorps, kan du læse mere på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside. 

Du har også mulighed for at lave dit eget solidaritetsprojekt i Danmark. Du kan se, hvad et solidaritetsprojekt er herunder, og hvordan du får økonomisk støtte til dit projekt.  

Få et indblik i et solidaritetsprojekt

Herunder kan du møde Paulina, der har arrangeret et solidaritetsprojekt i samarbejde med Kompetencehuset. Projektet er finasieret af Det Europæiske Solidaritetskorps.