Hvad var de største udfordringer?
Før jeg tog på udveksling, havde jeg aldrig prøvet at rejse alene, eller for den sags skyld været væk fra Danmark i mere end et par uger af gangen. At skulle afsted på udveksling i fire måneder var derfor en stor omvæltning for mig, og inden jeg tog afsted tænkte jeg da også, at den største udfordring ville være, at skulle forlade Danmark og alle man kender i så lang tid. Så snart jeg ankom til Canada, glemte jeg imidlertid de fleste af mine bekymringer. Med en ny kultur, uddannelsessystem og mennesker at forholde mig til, havde jeg ikke tid til at tænke over, hvordan min hverdag havde ændret sig. I stedet var jeg allerede gået i gang med en ny hverdag med nye venner, nye vaner og nye forpligtelser – og det havde vist sig slet ikke at være en så stor udfordring, som jeg havde troet.
For mig var det derimod hele forarbejdet og tiden før selve udvekslingsopholdet, der endte med at være den største udfordring. Der ligger ofte en masse planlægning og bekymring forud for rejsen, som det er svært at få afløb for, før man kommer afsted og – i hvert fald for mit vedkommende – finder ud af at det hele ikke er så farligt, som man måske har gået og troet.

Hvilke ting skulle du have styr på, inden du tog af sted?
Når man først har fået plads på et universitet og fået godkendt sine fag, kommer der en masse praktiske ting man skal have styr på inden opholdet. Jeg valgte at starte med at få overblik over min økonomi, da legatansøgninger og anden økonomisk hjælp ofte er det, der tager længst tid at få styr på. Mange studier eller fakulteter har et legat, som man kan vælge at ansøge til, og som oftest er lettere at få tildelt end de legater, der uddeles af privat personer og firmaer. Jeg valgte som det eneste at søge Arts legatet, som tildeles studerende på min fakultet, og det var ikke en særlig krævende proces. Til gengæld var det heller ikke særlig mange penge, man fik tildelt, men jeg var glad for hvad jeg kunne få og samtidig heldig at have en god opsparing i ryggen. Hvis man gerne vil søge flere og større legater, kan jeg kun anbefale at man tager fat i ældre studerende eller andre man kender, som har været på udveksling, og spørger dem til råds. De har helt sikkert siddet i den samme situation, men har den fordel, at de er blevet en del erfaringer rigere siden.
Det var også denne taktik jeg brugte, da jeg skulle finde en bolig i Canada. Jeg følte mig lidt på bar bund i forhold til hvor jeg skulle begynde søgningen, så jeg spurgte mig til råds hos en ældre studerende, der året før havde været på udveksling i samme by og på samme universitet, som jeg skulle afsted til. Han anbefalede en række Facebook-sider, som enten havde en tilknytning til universitetet eller lokalområdet, og som indeholdte en masse opslag fra folk der søgte roommates, eller som fremlejede boliger og værelser. Efter et par dages søgning på de forskellige sider, var jeg heldig at få et værelse i et større hus, og priste mig lykkelig for det gode råd. Generelt er det min oplevelse, at man ikke skal være bleg for at spørge og række ud til de folk, man tænker kan sidde inde med relevant viden og erfaringer – de vil ofte hellere end gerne hjælpe, og deres råd ender som sagt tit med at være en stor hjælp!