Emilie på højskole i udlandet
Emilie var på højskoleophold i Vietnam på Højskolen Baobab. Her kombinerede hun hendes store rejselyst med hendes interesser inden for kommunikation, journalistik og sociale medier. Hvorfor
Melissa Popp valgte at tage til Vietnam med Højskolen Baobab, som er en højskole der fokuserer på kommunikation, journalistik og medier. Hør mere om hendes rejse her:
Hvorfor valgte du at tage på højskole i udlandet?
Jeg valgte at tage med Højskolen Baobab til Vietnam af flere årsager. For det første havde jeg et stort ønske om at komme ud og rejse i længere tid, samt rejse uden for Europa. Men jeg havde også en drøm om at tage på højskole, og jeg havde i høj grad også overvejet at tage på højskole i Danmark. Den ide droppede jeg, da jeg hellere ville ud og rejse i stedet for, men jeg vidste bare ikke helt hvordan og hvorledes. Så da der i foråret 2022 dukkede en reklame frem på min telefon for Højskolen Baobab, blev min interesse hurtigt fanget. Jeg var i forvejen interesseret i journalistik og mediebranchen, så det var et kæmpe plus at der var fokus på dette i undervisningen. Dét at jeg havde mulighed for at kombinere at rejse, med fællesskab med andre unge mennesker, samt undervisning, tiltalte mig enormt meget. Det var en beslutning, jeg længe overvejede, men til sidst besluttede jeg at gribe chancen og rejse af sted på højskole i Vietnam.
Hvad var den største oplevelse?
Den største oplevelse for mig var nok de to rejseuger vi havde, hvor vi kunne Den største oplevelse for mig var nok de to rejsesuger vi havde, hvor vi kunne rejse uden for Vietnam, og selv planlægge vores tur. I første rejseuge var jeg i Thailand og Laos, og i anden uge var jeg på Bali. I rejseugerne fik jeg krydset en masse ting af fra min bucketliste, som f.eks. at flyve i luftballon, zipline, snorkle med djævlerokker og vandre op af vulkanen Mount Batur. Det var vildt fedt, at højskolen havde lavet plads til at, vi kunne komme ud og opleve en masse ved siden af vores almindelige hverdag og undervisning. Og så var det bare en kæmpe oplevelse at kunne dele alle oplevelser med de andre unge og eventyrlystne mennesker, som var med på højskolen.
Det var også en kæmpe oplevelse at opholde sig så lang tid i et så anderledes land. Lige pludselig var man den fremmede, som skulle tilpasse sig en anden kultur, hvor næsten alt, hvad man kunne tænke på, er anderledes i forhold til i Danmark. Trafikken, maden, vejret og måden man indretter samfundet på, er bare nogle af de ting, som var anderledes. Jeg er overbevist om, at det er sundt for alle at opleve en så anderledes kultur, end den man kommer fra, og dermed opleve på egen krop at verden rummer forskellige kulturer.
Hvad var de største udfordringer?
I begyndelsen skulle man vænne sig til at være der og få en hverdag. Der var så mange indtryk i starten, og derfor brugte man også energi på at fordøje alle de indtryk. Men på et tidspunkt føltes det helt normalt at være der. Men for mig var det en udfordring, at jeg følte at tiden gik mega stærkt. Lige pludselig var halvdelen af opholdet gået, og man kunne godt få en følelse af, at man ikke havde oplevet nok, selvom man faktisk havde oplevet virkelig meget.
Vi ramte også ind lidt flere praktiske udfordringer, som f.eks. at søge visum, hvilket egentlig er nemt nok, men når internettet er ustabilt og man har brugt mange forsøg, kunne man godt miste tålmodigheden en smule. En anden ting er, at man hver dag var omgivet af mennesker, hvilket selvfølgelig til tider kunne være lidt drænede, men det meste af tiden var det en kæmpe fest. Folk var gode til at give plads til hinanden, vi kunne grine, feste, opleve, men samtidig også være sårbare og ærlige med hinanden.
Hvad har du fået ud af opholdet?
Jeg har fået ekstremt mange ting ud af mit ophold. Både personligt men også fagligt. Jeg føler, at jeg som person er “vokset” meget. Jeg tør at kaste mig ud flere ting, som godt kan virke lidt skræmmende ved første øjekast. Derfor arbejdede jeg meget på ikke at overtænke for meget, men i stedet for bare at leve i nuet og være til. Ikke mindst har jeg fået endnu mere rejselyst ud af opholdet. Jeg er slet ikke færdig med at rejse og være nysgerrig på andre kulturer og lande. Men det jeg nok jeg er mest taknemmelig for at havde fået ud af opholdet, er det fællesskab, jeg blev en del af på højskolen. Jeg blev blæst bagover, hvor åbne og imødekommende alle var, hvilket gjorde, at vores fællesskab blev noget helt specielt. Jeg har helt klart fået nogle helt uundværlige venskaber med hjem i rygsækken. Derudover har jeg i forbindelse med vores undervisning lært meget om blandt andet journalistik, kommunikation og medier, hvilket også var en af grundene, til jeg tog af sted. Vi er blevet kastet ud i så mange øvelser, som f.eks. at lave nyhedsindslag eller tage ud i byen alene og tage billeder, hvilket på nogle punkter var grænseoverskridende, men samtidig meget lærerigt. Jeg føler, at jeg har fået en god forsmag på en masse forskellige ting, som jeg er ret overbevist om, at jeg kan bruge til noget senere i livet.
Vil du gerne til udlandet igen med for eksempel arbejde eller i løbet af din uddannelse?
Som tidligere nævnt, er jeg sikker på, at jeg langt fra er færdig med at rejse. Jeg har derfor også en klar drøm om at rejse i forbindelse med noget arbejde eller uddannelse, hvilket nok stammer fra at jeg stadig er vildt nysgerrig på andre kulturer. Så hvis jeg en dag fik mulighed for at slå det sammen med arbejde eller uddannelse, kunne det da helt klart være en vildt fed mulighed at gribe.
Var højskoleopholdet med til at forberede dig på optagelsesprøven på Journalisthøjskolen?
Højskoleopholdet var i den grad med til at forberede mig på optagelsesprøven. Inden jeg tog af sted, vidste jeg at jeg ville søge ind på Journalisthøjskolen, og jeg håbede at der også var andre der skulle søge ind. Det viste sig at der var flere der også havde samme intention, hvilket jeg syntes var mega rart, for så kunne man støtte hinanden i hele processen. Jeg føler at undervisningen på mange punkter forberedte mig på optagelsesprøven, fordi undervisningen ofte var målrettet mod at arbejde eller at tænke i journalistiske baner. Så da jeg kom hjem til Danmark igen, følte jeg mig helt klart mere forberedt, end hvis jeg ikke havde været af sted. Derudover var underviserne gode til at stille sig selv til rådighed, så man kunne få vejledning og gode råd. De var enormt gode til at fortælle om deres oplevelser omkring mediebranchen, hvilket var mega spændende og behjælpeligt.
Emilie var på højskoleophold i Vietnam på Højskolen Baobab. Her kombinerede hun hendes store rejselyst med hendes interesser inden for kommunikation, journalistik og sociale medier. Hvorfor
Frivillig med Det Europæiske Solidaritetskorps I 2019 til 2020 var Junaid på et ophold med Det Europæiske Solidaritetskorps (ESC) i Frankrig. Her boede han i regionen
Ved grænsen til Europa Simon var udvekslingsstuderende i et semester på et Universitet i Istanbul i Tyrkiet gennem Erasmus+. Her oplevede han både vigtigheden af WhatsApp,
Melissa på Højskolen Baobab Melissa Popp valgte at tage til Vietnam med Højskolen Baobab, som er en højskole der fokuserer på kommunikation, journalistik og medier. Hør
Liva og Idas DiscoverEU rejse Liva og Ida var nogle af de heldige, som fik et gratis interrailpass igennem DiscoverEU. De gik i gymnasiet sammen og
Ida Burkal går på 4. årgang på læreruddannelsen, og i efteråret 2018 var hun i praktik på Sir Thomas Fremantle School i Winslow, England sammen med