Menu
Ida Burkal går på 4. årgang på læreruddannelsen, og i efteråret 2018 var hun i praktik på Sir Thomas Fremantle School i Winslow, England sammen med sin praktikmakker og gode veninde, Oline. Praktikken varede 5 uger, og det var ulønnet.
Hvorfor valgte du at tage praktikken i udlandet?
Jeg har ikke haft et ønske om at komme på en efter- fri- eller privatskole, så derfor så jeg det som en oplagt mulighed for at prøve noget helt andet. Oline ville egentlig gerne på efterskole, men jeg fik hende heldigvis overtalt. Det var vigtigt for mig. at jeg ikke skulle alene af sted. Vi var begge meget enige om at ville til et land, hvor engelsk er modersmålet, så vi kunne kommunikere med dem uden problemer. Derudover ville vi også rigtig gerne udfordre os selv, ved at undervise engelske elever – på engelsk – i engelsk.
Hvad var den største oplevelse?
Den største oplevelse var at opleve en skolekultur, der er så anderledes end det vi kender fra Danmark. Eleverne på STFS opfører sig meget disciplineret og meget få træder ved siden af.
Vi blev præsenteret for et behaviour management system, som lærerne benytter sig af, hvis elevernes opførsel ikke lever op til lærernes forventninger. Dette system blev Oline og jeg meget inspireret af, og vi lavede derfor vores egen fortolkning. Den fortolkning inkorporerede vi i vores tredje og sidste praktikperiode i en dansk folkeskole. Vi var meget interesseret i at se om, og hvordan, danske og engelske elever motiveres af sådan et system, og andre faktorer, som eksempelvis undervisningsmetoder. Dette er også emnet i vores bachelorprojekt, vi netop har skrevet sammen.
Lærerne på STFS var utrolig omfavnende og det var tydeligt at se, at de lærere vi skulle følge, havde fået besked på at inddrage os, tale med os, støtte os, rose os og vejlede os.
Hvad var de største udfordringer?
Jeg vil ikke kalde det en udfordring, men nærmere et ønske, vi ikke fik opfyldt. Vi underviste desværre ikke særlig meget. De første to uger observerede vi udelukkende, og dette var vores eget ønske. Det var nødvendigt at lære, hvordan man var lærer på STFS, inden vi følte os trygge i at undervise. I de efterfølgende to uger underviste vi i små bidder. Det var først i den sidste uge at vi underviste hele lektioner. Skulle jeg afsted igen, ville jeg gerne undervise mange flere lektioner.
Normalt varer en praktik 6 uger, men i England har man efterårsferie i uge 43, hvor vores praktikperiode normalt starter. UCL vurderede at vi ville få indhentet de tabte timer, på grund af de meget lange skoledage i England.
Hvad har I fået ud af opholdet?
Vi har fået kendskab til en anderledes skolekultur, som har inspireret os meget. Vi har hver især gjort os nogle tanker omkring, hvordan man kan inkorporere engelske tiltag i sin undervisning, uden at skabe en “streng, disciplineret engelsk skole”.
Jeg har haft stor glæde og gavn af at tale engelsk fra klokken 8-17 hver dag. Det har udviklet mit ordforråd mere, end jeg måske tror. Jeg er blevet inspireret af de engelske læreres undervisningsmetoder, og jeg glæder mig meget til at undervise min egen klasse i engelsk.
Hvilke ting skulle I have styr på, inden I tog af sted?
UCL havde ikke et samarbejde med en engelsk skole, så derfor fik vi lov til selv at lede. Vi skrev til venner, familie og bekendte, som havde en eller anden relation til engelske skoler. Den første, vi hørte fra, var Olines mors kusine, Hanne, som bor i England. En af hendes veninder er lærer, og hun kendte til to skoler, som hun synes, vi skulle kontakte. Den ene af de to skoler var STFS, og vi skrev til dem med det samme. Skolen var meget interesseret og derfra gik tingene stærkt. UCL tog over, da alt det praktiske og lovmæssige skulle aftales.
Derefter skulle vi finde ud af hvor vi skulle bo, og hvor meget støtte fra fonde vi kunne få. Vi fandt dog ud af at vi ikke kunne søge nogle fonde, som så mange andre kunne, fordi vi kun skulle afsted i 5 uger. Vi søgte dog hver især fonde i vores hjembyer, som gav os et beløb, som kunne dække noget af kost og logi.
STFS ligger 15 minutter fra Newton Longville, som er den landsby, som Hanne bor i, og hun hjalp os med at finde et sted at bo. Der ligger en Bed and Breakfast i Newton Longville, som meget gerne ville have os boende i næsten 40 dage. Det var fantastisk hyggeligt, og vi fik serveret morgenmad hver eneste dag – ingen klager herfra. Ejerne inviterede os med til adskillige “Sunday Roast”, hvor deres børn og børnebørn kom hjem til en stor og lækker hjemmelavet middag. De havde endda også lavet hjemmelavede scones på min fødselsdag og købt en gave til mig. Vi var så glade for at bo der!
