
Martine og Caroline tog afsted med DiscoverEU
Martine og Caroline tog afsted med DiscoverEU Martine og hendes veninde Caroline, drømte om at rejse efter gymnasiet. DiscoverEU gav dem muligheden for at tage på
Martine og hendes veninde Caroline, drømte om at rejse efter gymnasiet. DiscoverEU gav dem muligheden for at tage på interrail gennem Europa, og her besøgte pigerne seks lande. Herunde kan du læse om Martines oplevelser:
Jeg hørte om Erasmus+ og DiscoverEU i slutningen af gymnasiet og tænkte straks: Det her lyder jo perfekt! Jeg havde allerede en idé om at tage på eventyr rundt i Europa i mit sabbatår, så det føltes som om, muligheden nærmest landede lige i skødet på mig.
Min veninde og jeg besluttede os for at tage afsted sammen. Vi ville gerne besøge nogle af de lande, hvis sprog vi havde haft i gymnasiet – så hvorfor ikke gøre læringen lidt sjovere? Vores rute tog os gennem Tyskland, Holland, Belgien og Frankrig, videre til Schweiz og Italien, før vi vendte snuden hjemad gennem Tyskland igen.
I Lyon stødte vi på et opslag om gratis walking tours på vores hostel, og vi tænkte: Hvorfor ikke? Det viste sig at være en af de bedste beslutninger på hele turen! Vores guide var en ung lokal, som tog os gennem byens skjulte passager, viste os street art, lærte os nye ord og gav os de bedste anbefalinger til mad og oplevelser – alt sammen krydret med sjove historier. Det var en fantastisk måde at opleve byen på!
Vi prøvede lidt af det hele: vandreture i bjergene, natteliv i storbyerne, besøg i katedraler, små charmerende landsbyer, smukke havne og endda et trylleshow! Der var så mange oplevelser undervejs. DiscoverEU åbnede også døren til et europæisk rejsefællesskab gennem deres Facebook-gruppe. Vi kunne nemt komme i kontakt med andre unge, der også var på eventyr, og det gav os mulighed for endnu flere spændende møder på turen.
Togrejserne var i sig selv en kæmpe oplevelse. Det var både nemt, billigt og gav os chancen for at se steder, vi ellers aldrig ville være kommet forbi. Nogle af de bedste øjeblikke var bare at sidde og nyde udsigten – fra sneklædte alper til gylden efterårssol længere sydpå. Det satte virkelig tingene i perspektiv og gav os en følelse af, hvordan landene ændrede sig undervejs.
Det var første gang, vi selv planlagde en længere rejse, og vi lærte virkelig meget undervejs – både om praktisk planlægning og om os selv. Vi kom hjem med minder for livet, både fra de fantastiske mennesker, vi mødte, og fra alle de oplevelser, vi delte med hinanden.
Martine og Caroline tog afsted med DiscoverEU Martine og hendes veninde Caroline, drømte om at rejse efter gymnasiet. DiscoverEU gav dem muligheden for at tage på
I Armenien med Det Europæiske Solidatitetskorps Thea rejste til Armenien uden at have kendskab til landet eller befolkningen. Hun endte med at forelske sig i landet,
Emilie var på højskoleophold i Vietnam på Højskolen Baobab. Her kombinerede hun hendes store rejselyst med hendes interesser inden for kommunikation, journalistik og sociale medier. Hvorfor
Frivillig med Det Europæiske Solidaritetskorps I 2019 til 2020 var Junaid på et ophold med Det Europæiske Solidaritetskorps (ESC) i Frankrig. Her boede han i regionen
Ved grænsen til Europa Simon var udvekslingsstuderende i et semester på et Universitet i Istanbul i Tyrkiet gennem Erasmus+. Her oplevede han både vigtigheden af WhatsApp,
Melissa på Højskolen Baobab Melissa Popp valgte at tage til Vietnam med Højskolen Baobab, som er en højskole der fokuserer på kommunikation, journalistik og medier. Hør