Start på hverdagen

Heldigvis blev semesteret ikke aflyst, og i marts fik jeg lov til at begynde på universitetet. Det er sjovt at tænke tilbage på, hvordan jeg glædede mig til at starte. En følelse jeg ikke har haft siden jeg begyndte på min bachelor. Semestret blev omdannet til en hybrid løsning, så studerende fra de jordskælvsramte områder kunne blive hos deres familie. Det gjorde, at klasserne ikke var så fyldte til undervisning, hvilket var lidt trist, når man kommer for at stifte bekendtskab med en ny kultur. Det fik jeg dog stadig rig mulighed for. Al undervisning foregik naturligvis på engelsk, men i løbet af den første uge undrede jeg mig meget over, at når de lokale studerende stillede et spørgsmål, startede de med at sige ‘Hocam’ (udtales Hojam). Det viste sig at være den korrekte måde at tiltale en professor på universitetet. Det jeg spurgte indtil det, fortalte mine professorer godt, at de havde synes, det var meget specielt, at jeg bare kaldte dem ved deres fornavn. De andre studerende havde også kigget lidt på mig de gange, jeg havde gjort det, men heldigvis havde de bare afskrevet det som kulturelle forskelle.

Inden jeg startede, havde jeg nok forventet, at niveauet ikke ville være det samme som i Danmark. Denne forventning blev hurtigt modbevist. De fleste af mine fag viste sig at have utrolig engagerede lærere, og arbejdsbyrden var meget lig, hvis ikke større, end den, jeg var vant til hjemmefra Danmark. Det er naturligvis ikke det bedste, når jeg som udvekslingsstuderende i højere grad kom for at få oplevelser og karakter uden for universitetet. I starten var det lidt svært at finde den rette balance, netop fordi jeg havde mentaliteten om at sige ja til det hele, men som semesteret skred frem, fandt jeg den balance, der passede til mig, hvor der både var plads til oplevelser uden at forsømme min uddannelse. Mine hverdage gik med at bruge halvdelen af dagen på at studere, mens den anden halvdel gik med at være social med de andre studerende. Det kunne være at se fodboldkampe på stadion, tage rundt i Istanbul som turist, spise på restaurant eller mødes på en af de utallige barer, som byen havde. Weekenderne var derimod præget af den rejselyst, som jeg kom med. Mange weekender blev brugt på weekendture rundt omkring i Tyrkiet. Under mit ophold besøgte jeg en stor del af Tyrkiet fra øst til vest. Sammen med forskellige medstuderende rejste jeg med natbus til Pamukkale, et område med hvide kalkstenterrasser, fløj indenrigs til Cappadocia, en dal hvor hundredvis af luftballoner lettede hver morgen ved daggry. Jeg besøgte gamle byer bygget af romerne, de strande jeg kendte fra mine charterrejser og andre storbyer i Tyrkiet, alt sammen fra fredag til søndag, hvor jeg ikke skulle på universitetet. Det sværeste var ikke at løbe tør for energi, når jeg kom tilbage til Istanbul sent søndag aften og havde en fuld uge på universitetet forude.